En stor del af KITs arbejde sker helt praktisk gennem mødesteder drevet af vores lokale samarbejdspartnere. KIT støtter mødestederne med bl.a. sparring og vejledning i situationer og til spørgsmål relateret til integration. Derudover støtter KIT også mødesteder med midler til uddeling af julehjælp og sommerhjælp.
KIT hjælper kirker, menighedshuse og foreninger med at etablere integrationsaktiviteter og mødesteder og til kompetenceudvikling af de mange frivillige medarbejdere, der har ansvaret for aktiviteterne. Vi bidrager også med midler til de sociale og faglige aktiviteter; midler, som vi søger hos fonde og puljer og derefter viderefordeler til de lokale integrationsindsatser, .
Gennem mødestederne og vores lokale samarbejdspartnere støtter KIT hvert år mere end 10.000 socialt udsatte borgere.
Mødestedernes aktiviteter spænder fra sociale fællesspisninger, højtidsfester og kulturarrangementer til undervisning i dansk sprog og kultur. Flere steder hjælper frivillige også med lektiehjælp, jobsøgning eller til at forstå kommunikation fra det offentlige samt som bisiddere i mødet med offentlige myndigheder.