Det er med stor begejstring, at KIT har indgået samarbejde med den verdensomspændende hjælpeorganisation Samaritan Purse. Samaritan Purse Canada har valgt at donere 100.000USD til KIT, til at indkøbe skoletasker til ukrainske børn der er kommet til Danmark som følge af Ruslands invasion i Ukraine, og nu skal starte i danske folkeskoler. Knap 500 børn landet over har allerede glædeligt modtaget skoletasker med penalhus, drikkedunk og madkasse, og vi glæder os til at uddele flere. Taskerne, som er indkøbt gennem og i samarbejde med JEVA, bliver fordelt til KITs samarbejdskirker over hele Danmark, og glæder på den måde mange lokalsamfund. I KIT tror vi på, at når barnet kan starte i skole med en taske der ligner de andres, kan det være med til, at få barnet til at føle sig som “en af de andre”. De fleste ukrainske flygtninge har nemlig ikke haft mulighed for at medbringe ejendele, og vi håber derfor, at en ny fyldt taske kan være med til at give en god skolestart.
Ny videoserie skal støtte hjælpere til traumeramte
KIT udgiver ny undervisningsserie sammen med Indre Missions Tværkulturelle Arbejde. Undervisningen er skabt som en hjælp for ansatte og frivillige, der arbejder med traumeramte flygtninge og migranter. En ny undervisningsserie